Kontrolstof til prøven | Hornsherred Køreskole ApS

Hornsherred Køreskole ApS


LOADING
TRAILER B/E



Kontrol stof til den praktiske prøve - Trailer kort
Hvornår skal man have trailer kørekort.:

Med kørekort til kategori B må man føre et vogntog op til 3500: Kg.
Når bilens og trailer tilladte totalvægt tilsammen overstiger 3500: kg men ikke over 4250: Kg skal man have kategori B+
Når bilens og trailers tilladte totalvægt tilsammen overstiger 4250 Kg skal man have et kategori B/E
Vogntoget i kategori B/E må maximalt have en tilladt totalvægt, bil 3.500 Kg trailer 3.500 kg til sammen vogntogsvægt 7.000 kg
Samtidig skal man være opmærksom at vogntogets totalvægt ikke må overstige, den anførte vogntogsvægt i REG.ATTESTEN



Hvad er der af krav hvis man vil sætte en synsfri trailer (påhængsvogn) efter en bil:

Både bil og trailer skal være synet og godkendt til synsfri sammenkobling
På både bil og trailers reg. attest skal stå synsfri sammenkobling.
Trailerens faktiske vægt må ikke overstige det bilen er godkendt til at trække.
Bil og trailers længde må ikke overstige 18,75 meter (der må max være 2 m mellem bil og trailer).
Trailers bredde må højst overstige bilens bredde med 70 cm (35 cm i hver side).
Bil og trailer må ikke kunne ramme hinanden under forlæns kørsel (fuldt rat udslag).
Koblingskugle skal være 50 mm (er en del af synsfri standarden).


Bremser.
Lovkrav:
Trailer under 750 kg normalt ingen bremser.
Trailer 750 kg til 3.500 kg skal normalt have en driftbremse (påløbsbremse) og parkeringsbremse (håndbremse).
Driftbremse skal aktiveres ved normale afbremsninger, virke på alle hjul ved alle hastigheder og belastningsforhold. Skal være udstyret med sikkerhedswire, der skal aktivere påhængskøretøjets driftbremse i tilfælde af brud på tilkoblingen


Trailerens parkeringsbremse skal kunne holde traileren på en 18 % hældning.
Bilens parkeringsbremse skal kunne holde vogntoget på en 12 % hældning.


Undersøgelse af bremser inden du kører:
Parkeringsbremsen skal kunne blive stående i tilspændt stand, holde traileren på 18 %.
Påløbsbremsens dele skal være hele og uden brud eller skævhed, kunne bevæge sig frit uden at hugge eller klemme.


Sådan foretager du en bremseprøve:
Kør med lav hastighed (10 – 20 km/t) på P-plads eller lign. foretag en almindelig opbremsning, når du holder stille træk bilens parkeringsbremse. Gå ud og se om der fortsat er afstand ved påløbsdelen, den må ikke gå i bund. Klem på manchetten.
Med trailernes P-bremse aktiveret forsøger du at køre frem, bremsevirkningen bør gøre kørsel umulig eller vanskelig.


Lygter:
Foran/fremad på traileren:
2 hvide reflekser
2 hvide positionslygter når trailer er mere end 1,6m bred. Ses på 300m afstand.
2 hvide markeringslygter må være mont. når trailer er mere end 1,8m bred, skal være mont. når trailer er mere end 2,1m bred. Ses på 300m afstand.

På siderne af trailer:
Et passende antal gule sidereflekser.
Et passende antal gule sidemarkeringslygter hvis trailer er mere end 6m lang. Ses på 300m afstand. Stadig reflekser.

Bag på traileren:
2 røde baglygter. Ses på 300m afstand.
2 røde stoplygter, væsentlig kraftigere end baglygter.
Blinklys (gule) i hver side, skal kunne ses i sollys.
2 røde reflekser, skal være trekantede. Monteret med spidsen opad.
2 røde markeringslygter må være mont. når trailer er mere end 1,8m bred, skal være mont. når trailer er mere end 2,1m bred. Ses på 300m afstand.
Mindst 1 nummerpladelygte. Hvidt lys, skal kunne læses på 20 m.


Dæk og fælge:
Lovkrav
Samme type ((radial/diagonal)(sommer/helår/vinter)) og størrelse på hver aksel, passe til fælgen, ikke skader eller buler på dækket samt ikke være skævt slidt. Dækmønster minimum 1,6 mm/være jævnt slidt. Dækkenes samlede bæreevne skal mindst svare til påhængskøretøjets tilladte akseltryk. Bæreevne fremgår af påtryk på dækkets side.

Undersøgelse af dæk:
Se efter at der er minimum 1,6mm mønster over hele dækket.
Dæktryk efter trailers instruktionsbog.
Slidt på midten = for højt dæktryk.
Slidt på begge sider og/eller dækket bliver varmt = for lavt dæktryk.
Slidt på en af siderne = skævhed i bærende dele.
Fælgen må ikke have skader/skævheder eller være tæret. Og skal være solidt fastgjort.


Hjulophæng:
Lovkrav:
Intakt og uden væsentligt slør. Kontrol hos mekaniker.


Affjedring og støddæmpere:
Lovkrav:
Alle hjul skal have affjedring.
Undersøgelse af affjedring og ( evt. støddæmpere: skal være monteret på trailer til dyretransport.)
Du trykker skiftevis på trailerens hjørner, den skal kunne trykkes (lidt) ned og når du slipper, må den ikke stå og gynge.


Karosseri og bærende dele:
Lovkrav:
Karosseriet må ikke have skarpe kanter. Bærende dele skal være hele og uden brud, tæringer eller skævhed.
Undersøgelse af karosseri og bærende dele:
Ikke tæringer i bærende dele.
Ingen skader på de bærende dele.
Bærende dele er solidt fastgjort til hinanden.
Ikke noget der hænger ned på kørebanen.
Udvendigt på traileren ingen skarpe kanter